Om os

Ib Buchholtz - harmonika
Ib Buchholtz er en sand harmonikavirtuos, født i et hjem med harmonika og blev allerede som barrn kendt som “Den 12-årige harmonikavirtuos Ib Hansen”. Ib har virket inden for stort set alle genrer: Klassisk, rytmisk og folkemusik. Inden for rytmisk musik har han spillet i forskellige sammenhænge på klubber, spillesteder og til dans. Han har i mange år optrådt sammen med De Gyldne Løver.
Ib Buchholtz er forfatter til den meget brugte klaver skole Rytmisk Brugsklaver.

Kai Stensgaard - marimba
Kai Stensgaard er kendt som marimbavirtuos og han jonglerer med både fire og seks køller hen over marimbaen. Han har turneret store dele af verden og har fået sin inspiration til dette projekt fra bl.a. Mexico, Argentina og Chile. Han modtog i 1989 Nordjyllands Amts Musikpris og han har udgivet 6 CD’er , 2 DVD’er, en lærebog i 6-kølle marimbateknik, samt mange kompositioner for marimba, som nu spilles af marimbaspillere over hele verden.
Kai Stensgaard modtog i 1989 Nordjyllands Amts Musikpris.

Jakob Mygind - saxofoner
Jakob Mygind spiller i det tidligere statsensemble, New Jungle Orchestra, som har turneret rundt i det meste af verden. Bl.a. har de spillet ved Newport Jazzfestival, Carnegie Hall og Blue Note i New York City, Djakarta Jazz Festival, Sidney Operahus og for den japanske kejser, da dronningen for nylig besøgt Japan. Han er også kapelmester og komponist i sit eget jazzorkester Matchbrothers.
Jakob Mygind modtog i 1999 Nordjyllands Amts Musikpris.
Vi har alle tre spillet sammen i utallige sammenhænge. For blot at nævne nogle kan her kan nævnes: Calabash, BuchholtzStensgaadTanGO, Chile, Coma, Comagnus, Chilis Calypso Band, Matchbrothers, Calabash Trio, Renato Martin & Kai Stensgaard Trio og Dal Digno.
Desuden har vi alle tre været meget aktive undervisere på Nordjysk Musikkonservatorium, Den Rytmiske Aftenskole og Aalborg Universitetscenter.